I løbet af 12 uger har fire talenter fra LEAD THE TALENTs ”High Potentials”-forløb arbejdet intensivt med og hos Container Living i Vejle. Formålet har været at udforme et såkaldt bæredygtighedskatalog, som først og fremmest kan underbygge Container Livings koncept om at skabe bæredygtige byggerier ved at anvende containere. Dernæst skal kataloget også formidle ambitionen om at udfordre den traditionelle byggebranche og sætte nye, bæredygtige standarder.
Høje ambitioner og større dagsorden
Da de fire talenter mødte Container Living og startede arbejdet, blev det hurtigt klart, at Container Living havde en tydelig agenda – nok skulle der udformes et bæredygtighedskatalog, men dette katalog skulle sammen med resten af Container Livings arbejde også skubbe til traditionerne i byggebranchen og på sigt påvirke den generelle måde at opføre byggerier på.
Læs hele artiklen her