VIDEN OM

FAQ/Dokumentation

I menuerne herunder kan du finde faktuel info omkring et emne. Skulle du sidde med et spørgsmål, du ikke kan finde svar på herunder eller på hjemmesiden i øvrigt, kan du sende en mail til kontakt@containerliving.dk

Vi har opsat CO2 målere i vores containerenheder. Disse monitorerer mængden af CO2 i rummene samt luftfugtigheden både ude og inde. Herved kan vi kan følge indeklimaet i containerne og hurtigt reagere såfremt nogle parametre trænger til justering.

Hvad er vores erfaringer med indeklimaet i vores byggerier?

I vores målinger kan vi se, at indeklimaet i vores kontorer er ideelt. På samtlige målinger viser der sig et niveau der ligger som det skal.

Dette beviser flere ting i vores byggeri. Blandt andet at den mekaniske ventilation er indstillet og fungerer optimalt. Ligeledes er containerens opbygning, indretning og isolering etc. optimalt udregnet og udført, hvilket beviser at vores koncept og containerbyggeri som minimum måler sig på niveau med andre bæredygtige byggeformer og i nogle tilfælde også bedre.

Her er en aktuel måling på indeklima fra medio marts til 08.11.2020

CO2 niveau ligger på 466 ppm (pga. flere medarbejdere) i stueetagen og 434 ppm på 1. sal  – Grænseværdien er 1000 ppm. Hvilket indikerer vi ligger rigtig godt.

Grafen viser den absolutte fugt i rummet. Grænseværdien er 4.

Luftfugtigheden i kontorerne ligger 37,5 og 37,6. Den gode luftfugtighed er dokumenteret mellem 25 og 60.

Container Living er et registreret varemærke. Desuden er Container Livings containerenheder og byggesystem patenteret.

Hvis man ønsker at udføre bygge- og anlægsarbejde eller ændre arealanvendelse til følsom anvendelse – eks. fra industri til bolig – på en forureningskortlagt grund, skal du som udgangspunkt søge kommunen og tilladelse efter §8 i lov om forurenet jord (jordforureningsloven).

Processen ved ansøgning om §8 tilladelse, kan være en både langstrakt og dyr affære, især hvis grunden kun er stillet midlertidigt til rådighed. Ved opførelse af eks. midlertidige studieboliger ændres arealanvendelsen ikke, hvorfor dette ikke afføder kravet om en §8 tilladelse. Dog skal man som udgangspunkt ikke søge tilladelsen, såfremt man ikke ”graver i jorden”, dette har Container Living erfaring fra byggerierne i Kanalbyen og Spinderihallerne.

Container Living har i kraft af containerens egenskaber udviklet et system, hvor vi ”bygger ovenpå jorden”. Det grundlæggende i konceptet er, at containeren ikke har brug for den traditionelle fundering. Dermed graver vi heller ikke jorden, og kan dermed helt undgå §8 tilladelsen ved midlertidigt byggeri.

Alle Container Livings byggerier opføres efter Bygningsreglementet, nuværende BR18. Både midlertidige og permanente byggerier opføres efter højeste fællesnævner – det vil sige i samme høje kvalitet -, da vi skal have mulighed for, efter endt brug, at benytte midlertidige boliger som permanente.

Efter mange års udvikling kan vi dokumentere, at det også i Danmark er muligt at opføre containerboliger i shipping containere i henhold til samme bygningsreglement som ”almindelige boliger”. Container Living er således ikke afhængig af en række dispensationer fra Bygningsreglementet, hvilket betyder, at vi kan opføre ejendomme i ethvert område, hvor lokalplanen tillader det.

Vi har tillige opnået byggetilladelse til etagebyggeri klassificeret i højeste brandkategori, nemlig hotel.

Endvidere har vi løst flere udfordringer i forbindelse med midlertidigt byggeri, idet vores containere er isoleret indvendig. Dette betyder, at vi uden nogen form for indgriben i isolering, facade eller lignende, blot kan løfte den op og køre den væk. Selv vores altanløsning er godkendt til transport.

Begrebet studiebolig angiver de boliger, som studerende bor i. Normalvis forstås dette som boliger, der er opført med henblik på udlejning alene til studerende, men studieboliger kan i udgangspunktet være alle typer af boliger (lejlighed, parcelhus mm.) – i princippet kun afhængig af den enkelte studerendes betalingsevne.

Oftest vil en studiebolig dog være et udtrykt for en bolig, som kan være økonomisk tilgængelig for de fleste studerende. Der er her tale om blandt andet små lejligheder, delevenlige lejligheder, kollegier osv. Disse boliger kan dog også bebos af ikke studerende personer, og i disse tilfælde er det ”almindelige” boliger.

I nogle tilfælde pålægger boligforeninger eller ejere krav til, hvem der flytter ind i deres boliger, hvilket kan være fordelagtigt for eksempelvis studerende. Dette er dog ikke noget, der fra offentlig side kan pålægges ved en studiebolig.

Ungdomsboliger er derimod boliger, som er reserveret til de studerende (f.eks. kollegier). Derved er ungdomsboliger en delmængde af studieboliger. Hvis ungdomsboliger opføres af private og der søges støtte til opførsel af boligerne, så er de reguleret af Ungdomsboligloven. Her er blandt andet krav til husleje, tilgængelighed for udenlandske studerende, hvem der må bo i dem og kommunens tilsyn.

Den moderniserede planlov af juni 2017 §19, stk. 1 giver kommunalbestyrelsen mulighed for, i op til 10 år, at dispensere fra bestemmelser i en lokalplan ved opførelse af midlertidige studieboliger. Ved udløbet af en dispensationsperiode vil kommunalbestyrelsen kunne meddele en ny dispensation for maksimalt tre år. En ny dispensation vil i princippet – ved saglig begrundelse – kunne meddeles et ubegrænset antal gange.

Jf. notat udfærdiget af Gangsted Advokatfirma er der fastsat en række normkrav til kvalitet, indretning, m.v. Eksempelvis skal en midlertidig studiebolig have et frit gulvareal i selve boligrummet på 17 m2, hvor køkken, bad, entre m.v. ikke må medregnes. Notatet kan læses her.