Et bæredygtigt koncept med lang levetid
Container Living er boliger med fokus på bæredygtighed og lavt CO2 aftryk, uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur. Vores strategi for bæredygtighed er baseret på høj kvalitet og 100% genanvendelse af alle bygningsdele ved flytning af en ejendom fra en midlertidig beliggenhed.
Er der tale om midlertidig bebyggelse, kan containerenhederne eksempelvis placeres på et specialudviklet skruefundament, hvorefter de forskellige lag af containere påføres. Når den midlertidige periode er endt, så foregår processen blot i omvendt rækkefølge: konstruktionen skilles ad container for container, hvorefter skruepælene skrues op – og både skruefundament og containere genanvendes til næste placering af byggeriet. Grunden bliver således efterladt med minimale spor af bygningen – kun græsset skal gro frem igen.
Ved planlægning og opførsel af Container Livings byggerier indgår energiforbrug og -besparelser som væsentlige parametre. Derfor tilvælges energieffektive løsninger, hvor det er muligt, hvorfor vores byggerier som hovedregel er udstyret med solceller og varmepumper.
I dag er der udviklet ståltyper, som kun ruster ganske lidt. Det gælder eksempelvis cortenstål, som er udviklet således at man opnår den ønskede patina af rust – dog kun på overfladen, hvilket er med til at beskytte stålet og sikre en optimal holdbarhed. Vi benytter udelukkende cortenstål til vores byggerier, hvorfor Container Livings byggerier har en holdbarhed på niveau med traditionelt byggeri.