CONTRAINER

CONtrainer – et udendørs fitnesscenter i en 10” container

I Container Living arbejder vi struktureret og aktivt med de fysiske rammer såvel som det sociale fællesskab, så vi kan skabe de bedste forudsætninger for, at beboerne trives. Derfor har vi udviklet fitnesskonceptet CONtrainer, et fitnesscenter indrettet i en 10” container der kombinerer det bedste ved indendørs og udendørs træning.

”Med CONtrainer-konceptet vil vi revolutionerne det traditionelle motion- og fitnessudbud, ved at tilbyde et komplet udendørs fitnesscenter, med stor fleksibilitet og et bredt udvalg af træningsmuligheder hvor sikkerheden er i top.”

Fysisk aktivitet er vigtigt for både den mentale og fysiske sundhed. Hertil kommer gode relationer og fællesskaber, der på samme måde er afgørende for om vi trives og har det godt. I Container Living skaber vi rammerne for de gode fællesskaber, ved at påtage os ansvar for at facilitere trivsel, fysisk aktivitet og tager initiativ til flere indsatser, der gav­ner netop dette. CONtrainer er testet og udviklet af professionelle profiler inden for fitness- og sundhedsbranchen. Med CONtrainer-konceptet kan vi derfor tilbyde nem ad­gang til effektiv træning, hvor der er mulighed for at styrke fællesskabet, komme hinanden ved og samtidig holde hinanden motiverede.

CONtraineren kommer med et bredt udvalg af træningsudstyr – og så er den let genkendelig med sine stærke farver og åbne form, som indbyder til aktivitet. Indrettet med ribber, stænger og kroge til at sætte udstyret fast, og træne direkte i, er der rum til fælles træning. Hertil medfølger også træningsprogrammer udviklet specifikt til CONtraineren og dets udstyr.

CONtraineren er yderligere udstyret med en standardpakke af udstyr til styrke-, cirkel-, kredsløbs- og kropsvægtstræning – noget til ethvert behov, så alle kan være med. CONtrainer er udstyret med et rum der via et låsesystem, sikrer udstyret. CONtrainer kan så­ledes placeres let tilgængelig og stadig være sikret mod tyveri. Det gør ikke ale­ne CONtraineren fleksibel, men skaber et hav af træningsmuligheder i sikre omgivelser.

Prøv vores CONtrainer i Vejle ved Spinderihallerne.