Bygge- og projektleder2020-01-07T10:55:03+00:00

Bygge- og projektleder

Er du en skarp byggeleder, der trives med regneark, struktur og tætte deadlines? Inden for de næste to år skal vi opføre 2000 nye studieboliger i samarbejde med Interesseforeningen/TJM Forsikring. Derfor har vi behov for endnu en byggeleder. Har du en relevant uddannelse, minimum fem års erfaring fra lignende stilling og en passion for at udfordre status quo, så er jobbet måske noget for dig?

Hvem er vi?
Container Living har udviklet et banebrydende koncept, hvor vi forvandler nye skibscontainere til markante og innovative urbane bolig- og erhvervsbyggerier. De kan både være midlertidige løsninger og permanente. Men er under ingen omstændigheder nødløsninger. Vi skaber arkitektur med kant i en kvalitet, der er fuldt på niveau med traditionelt byggeri. Vores løsninger giver boliger og byrum, som bidrager til byens liv – og er skabt i fællesskab med de mennesker, der skal leve der. Vores markeder består i øjeblikket af Danmark og Norge.

Spørgsmålet er: Vil du være med til at udfordre den gennemsnitlige måde at tænke bolig- og erhvervsbyggerier? Kunne du tænke dig at komme med på et hold, som opfører moderne, innovative og bæredygtige bolig- og erhvervsbyggerier i containerarkitektur? Vil du arbejde med de bedste og største samarbejdspartnere i landet – som fx Arkitema Architects?

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har gode lederevner og kan arbejde struktureret og selvstændigt. Du skal trives med ansvar og at styre større projekter uden at tabe overblikket. Du får ansvar for flere af vores nye projekter, hvilket betyder, at du skal arbejde tæt sammen med vores produktionsleder, arkitekter, ingeniører, håndværkere og ikke mindst kunder. Samtidig skal du i samarbejde med vores driftsleder være med til at bygge en hel ny byggesags- og driftsafdeling op.

Om dig og dine kompetencer

  • Gode lederevner og stærke samarbejdsevner, som gør dig i stand til at forventningsafstemme og skabe fremdrift i dine projekter
  • Mindst fem års erfaring fra en lignende stilling som byggeleder eller projektleder, hvor du har været ansvarlig for hele projekter fra start til slut
  • Gode kommunikationsevner er afgørende 
  • Økonomiske kompetencer, så du er i stand til at lave og styre projektbudgetter
  • Evnen til at lede tilbudsforhandling og skabe en sikker kommunikation med kommuner
  • Du arbejder fokuseret og er struktureret og løsningsorienteret for at levere høj kvalitet hele vejen rundt om et projekt, ligesom du er energisk og har det gåpåmod, der skal til for at overkomme eventuelle forhindringer undervejs

Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde et selvstændigt job med spændende projekter i et team med et godt, uformelt samarbejdsmiljø. Vi er en virksomhed i vækst og med mange projekter på tegnebrættet, så hverdagen byder på alsidige og spændende opgaver. I løbet af 2020 flytter vi i nye, selvopførte, kontorlokaler i vores containerbyggeri ved siden af Spinderihallerne i Vejle.

Stillingen er fuldtid. Tiltrædelse efter aftale, men gerne hurtigst muligt. Løn og vilkår efter kvalifikationer.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kontakt da Adm. Direktør, Brian Gade på
brian@containerliving.dk eller +45 2231 2324.

Ansøgninger sendes elektronisk til kontakt@containerliving.dk med “ansøgning – byggeleder” i emnefeltet senest d. 13. januar 2020. Samtaler forventes afholdt løbende herefter.

Uagtet ansøgningsfristen behandler vi ansøgninger løbende. Derfor beder vi dig ansøge hurtigst muligt for at sikre, at din ansøgning bliver taget i betragtning. Finder vi det rette match, forbeholder vi os retten til at indgå en aftale med denne før ansøgningsfristens udløb.

Container Living har ambitioner om at opføre boliger i hele landet og vi vil inden længe kunne offentliggøre nye placeringer. Ønsker du at være blandt de første, der får at vide, hvornår vi opfører nye byggerier? Så skriv dig op på vores interesseliste og vi vil sørge for løbende at holde dig orienteret. 
✓ Ja, tak – send mig nyt
Tilmeld nyhedsbrev
close-link