Kompetencer inden for kontordrift og/eller økonomi2019-09-09T14:56:25+00:00

Ledig stilling: Kompetencer inden for kontordrift og/eller økonomi

Vi søger i Container Living nye kollegaer med varierende kompetencer inden for kontordrift og økonomi, som trives i en travl hverdag med meget varierende opgaver.

Hvem er vi?
Vil du være med på et team, som opfører moderne, innovative og bæredygtige bolig- og erhvervsbyggerier i containerarkitektur?

Container Living har udviklet et banebrydende koncept, hvor vi leverer urbane byggerier opført i skibscontainere gentagelse – både i Danmark og Norge. Vi udfordrer den traditionelle måde at tænke byggerier på, herunder at kunne levere midlertidige byggerier af samme standard og kvalitet som permanente.

Vi arbejder udelukkende med seriøse og anerkendte samarbejdspartnere, hvor vi blandt andet kan nævne Arkitema Architects, COWI og BDO.

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du ser muligheder frem for begrænsninger og er omstillingsparat i en travl hverdag. Du skal have en interesse for det innovative og uprøvede samt et ønske om at deltage i udviklingen af en virksomhed, som er i vækst og har fuld fart på. Som en del af Container Living vil du få din daglige gang på vores kontor i Spinderihallerne i Vejle, hvor du vil blive en del af et team med gode kollegaer. I slutningen af 2019 flytter vi i nye, selvopførte, kontorlokaler i vores containerbyggeri ved siden af Spinderihallerne i Vejle.

Stillingsbeskrivelse
Hos Container Living ønsker vi ikke at passe ind i den traditionelle tankegang, hvorfor du også selv kan være med til at definere din stilling. Vi lægger ikke vægt på din alder, eller hvor meget erfaring du har. Vi leder efter de rigtige mennesker, og så skal vi og vores partnere nok stille med den nødvendige back-up, for at du kan løse dine opgaver.

Når det kommer til de økonomiske kompetencer, så er du velkommen, hvad enten du er en erfaren økonomisk controller eller CFO. Er du nyuddannet og ønsker at arbejde med bogføring, budgetopfølgning osv., så tilpasser vi stillingen i samarbejde med vores revisor, så den matcher dine kompetencer.

Til at sikre en effektiv administration af kontoret, søger vi en, som er god til at prioritere sine opgaver og som trives med at holde det samlede overblik og agere blæksprutte i en travl hverdag med varierende opgaver.

Om dig og dine kompetencer:

  • Store som små opgaver skræmmer dig ikke, ligesom du skal trives med alt fra egne ansvarsopgaver til øvrige ad hoc-opgaver, som f.eks. arkivering og forfaldne kontoropgaver
  • Du har en grundlæggende forståelse for IT og kendskab til Microsoft Office-pakken
  • Du har erfaring med bogholderi, budgetopfølgning og fakturering
  • Kendskab til udlejning og ejendomsdrift vil være et plus, men ikke et krav
  • Du er måske nyuddannet, har 2 eller 30 års erfaring. Vigtigst af alt har du gåpåmod og lysten til at indgå i et løsningsorienteret team, hvor vi hjælper hinanden og hvor dagene sjældent er ens

Hvad kan vi tilbyde?
Fortæl os, hvad dit drømmejob er – og så skaber vi det i fællesskab. Vi kan tilbyde en alsidig og spændende stilling i en virksomhed i vækst og med mange projekter på tegnebrættet. Et miljø med en uformel omgangstone og høj medarbejdertrivsel.

Stillingen kan være fuldtid eller deltid – det afhænger af dine behov og kompetencer. Tiltrædelse efter aftale, men gerne hurtigst muligt. Løn og vilkår efter kvalifikationer.

Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kontakt da Adm. Direktør, Brian Gade på brian@containerliving.dk eller +45 2231 2324.

Ansøgninger sendes elektronisk til brian@containerliving.dk med ”ansøgning – kontor/økonomi” i emnefeltet senest d. 13. oktober 2019. Samtaler forventes afholdt løbende.

Uagtet ansøgningsfristen behandler vi ansøgninger løbende. Derfor beder vi dig ansøge hurtigst muligt for at sikre, at din ansøgning bliver taget i betragtning. Finder vi det rette match, forbeholder vi os retten til at indgå en aftale med denne før ansøgningsfristens udløb.