Kanalbyen 2018-09-13T13:37:07+00:00

KANALBYEN

Urban Container Living – Kanalbyen

Kanalbyen ved Lillebælt bliver en levende og bæredygtig bydel med optil 2800 nye arbejdspladser og omkring 1000 nye boliger. Kunst og teater er tiltænkt at blive dynamoen for Kanalbyen, som vil blive et meget aktivt, attraktivt og innovativt boligområde.

Container Living bliver nu en del af dette spændende projekt, idet man 21. marts 2017 har opnået byggetilladelse til 2-plans containerbyggeri i henhold til Bygningsreglementet. Det bemærkes, at byggetilladelsen er meddelt uden dispensationer.

Byggetilladelsen dokumenterer blandt andet, at Container Living kan:

  • Bygge i henhold til Bygningsreglementet uden dispensationer
  • Opføre etagebyggeri
  • Opføre flytbart byggeri på midlertidig beliggenhed
  • Bygge på forurenet grund
  • Opføre hotellejligheder (højeste brandkategori)

Høje krav

Her opfører vi et projekt, som er udsat for de højeste krav, idet projektet opføres under de skærpede krav der til stilles til hotelbyggeri. Vi opfører byggeriet i 2 plan, som stiller specielle krav til brand og honorerer Bygningsreglementet uden dispensationer eller lignende. Desuden opføres byggeriet således, at det kan flyttes hvis området senere skal bruges til andet formål. Og for at krydre kompleksiteten yderligere opføres projektet på et forurenet stykke jord.

Det er helt unikt. – og det beviser at konceptet er det helt rigtige. Hvilke andre byggerier kan honorere så store krav og samtidigt have sin fulde fleksibilitet med hensyn til såvel anvendelsesmuligheder og fremtidig anvendelse ?. Et koncept der kan honorere de højeste krav der stilles.

Byggeriet

Det konkrete Byggeri omfatter 2 almindelige lejligheder på 30 m2 som Fredericia Teater skal anvende til kunstnerne, en ”Airbnb” lejlighed på 60 m2, et kunst og aktivitets lejemål på 60 m2 samt 2 erhvervslejemål. Byggeriet er i 2 plan og de samlede aktiviteter vil ose af liv, idet byggeriet er med kant som integrerer projektet i Kanalbyens spændende innovative miljø.

Et samarbejde

Samarbejdet med Kanalbyen er baseret på Fredericia Kommune og RealDaniaś ønske om udvidelse af aktiviteterne i Kanal-byen samt Container Livings ønske om en showcase for løsninger til etablering af både bolig og erhverv i ombyggede skibscontainere til innovativt byggeri med kant – Urban Living.