Besøg os på Rabalder Festival 2019! 

Vil du høre mere om de kommende muligheder for at bo i et containerbyggeri på Musicon, Roskildes kreative bydel? Besøg os på Rabalder Festival lørdag d. 31. august!

Rabalder Festival er en kulturfestival på Musicon, som hvert år byder på kulturelle oplevelser inden for bl.a. musik, kunst, mad og gadeidræt. I år kan du slå dig løs til mere end 60 gratis arrangementer. Derudover kan du også møde en række udviklere bag de aktuelle byggeprojekter i området, herunder Container Living.

Vi opfører 30 lejeboliger centralt på Musicon – på hjørnegrunden mellem Rabalderstræde og Penselstrøget. Projektet har fået navet Beat Box og er et nytænkende containerbyggeri med fokus på design, kvalitet og komfort – og det største etagebyggeri opført i containere i Danmark.

Stueetagen opføres i beton med store glaspartier, hvorpå 48 farverige containere placeres i en stålkonstruktion. Betonbasen indeholder erhvervslokaler, mens stålkonstruktionen vil indeholde boliger fordelt på 30 og 60 m2 samt en stor fælles tagterrasse med udsigt til området. Containerne sættes sammen to-og-to og isoleres indvendigt, således den rustikke containeræstetik fastholdes og gør bebyggelsen varieret og farverig. I hver container vil der være store vinduespartier, indgangsdøre og i de fleste tilfælde også altaner til at bringe lys ind i lejlighederne.

Musicon er en ny bydel i Roskilde, som tidligere har huset en betonvarefabrik, og som de seneste par år og fremover omdannes til en bydel med fokus på kreative fag og erhverv. Området på ca. 250.000 m2 ligger mellem Roskilde Dyrskueplads og Roskilde Station, og rummer i dag boliger, virksomheder, foreninger og markante kulturinstitutioner og betragtes som et kreativt vækstcenter i Roskilde Kommune. Om 5-10 år, når området er færdigudviklet, er visionen at Musicon vil rumme omkring 1.000 boliger, herunder 3.000 beboere, og 1.000 arbejdspladser.

Besøg Musicon og vær en del af dette års Rabalder Festival lørdag d. 31. august fra kl. 14:00-22:00. Hvis du vil høre mere om Beat Box og mulighederne for at leje en af vores boliger, så kig forbi Container Livings stand i Ragnarocks foyer i tidsrummet 15:00-17:00.

Du kan i mellemtiden læse mere om Beat Box her.

 

By |2019-10-28T10:16:37+00:00august 13th, 2019|Nyheder|0 Comments